Mere feedback, færre karakterer og undervisning om mobning skal give bedre trivsel for eleverne i de københavnske folkeskoler.
Flere børn føler sig pressede og trives ikke i skolen. Særligt pigerne i de ældste klasser har fået det sværere, viser forskningen.
Derfor har et politisk flertal i Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune onsdag vedtaget en såkaldt Trivsels-pakke med en række nye tiltag, der skal styrke elevernes trivsel og give dem større lyst til at gå i skole.
”Børn, der trives godt med deres kammerater, lærer bedre. Høj trivsel går hånd i hånd med gode faglige resultater. Folkeskolerne i København har forbedret de faglige resultater de senere år. Det er glædeligt. Og den indsats slækker vi ikke på. Men vi skal sikre, at vi ikke kun fokuserer på indholdet i undervisningen, men også har et skarpt blik på elevernes trivsel,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).
Mere feedback og færre karakterer
Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler bl..a. skolerne, at de skruer ned for antallet af karakterer til eleverne, så de kun får de lovpligtige standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, og at der løbende bliver holdt feedback-samtaler med eleverne om deres trivsel og udvikling.
“Karakterer ender nogle gange med at være et stempel, som ikke aktivt udvikler eleverne, men i stedet stresser og presser mange elever. Derfor giver det mening at skrue ned for den løbende brug af karakterer og op for konstruktiv feedback. Vi fjerner ikke karaktererne helt. De er med til at skabe dygtige elever. Men en karakter er kun et tal. Den fortæller hverken, hvad der var godt eller skidt, eller hvad man kan gøre bedre,” siger Jesper Christensen.
Skolerne opfordres til at indføre trivsels-samtaler med eleverne bl.a. med inspiration fra Strandvejsskolen på Østerbro, hvor både elever og lærere på skolen har været enormt glade for den type samtaler. Eleverne giver udtryk for, at det giver en meget større ro i hverdagen, når de har mulighed for at tale med en lærer om, hvad der optager dem og få uddybet, hvorfor de har fået netop den karakter for fx en dansk stil.
Børne- og Ungdomsborgmesteren peger på, at skolerne ud over de eksisterende rammer har en række muligheder for finde penge til vikardækning, så lærerne kan afholde velforberedte trivselssamtaler med eleverne.
Med den nye justering af folkeskolereformen kan skolerne konvertere nogle af timerne med understøttende undervisning til andre formål. Desuden har kommunen afsat 220 millioner kroner til at styrke udskolingen i de københavnske folkeskoler over de næste fire år. Her kan skolerne hvert år søge penge til forskellige indsatser.
Styrket indsats mod mobning
Desuden skal alle skoler i København arbejde henimod, at alle klasser gennemfører undervisningsforløb om mobning. Det er allerede et lovkrav for alle skoler at have en strategi imod mobning. Men København går et skridt videre og sikrer, at alle klasser arbejder aktivt med skolens anti-mobbestrategi for at begrænse problemet til et minimum.
”Det er ikke nok, at skolerne har en fin mobbepolitik på et stykke papir og på skolens hjemmeside. Det skal også ud at leve i klasseværelserne. Vi skal sørge for, at alle skoler bruger nogle af de gode undervisningsforløb, vi har om at undgå mobning,” siger Jesper Christensen.
Nogle af de københavnske skoler bruger i dag undervisningsforløb om mobning, som blandt andet er udarbejdet i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Mary Fonden.
I disse år tales der meget om, at nutidens børn og unge føler sig pressede og stressede, fordi de er udsat for en præstations- og perfekthedskultur i en helt anden grad end tidligere generationer. Flere undersøgelser og data understøtter elevernes oplevelser.
”Der kan være mange forskellige grunde til, at elever føler sig pressede. Nogle peger på sociale medier, andre på nye opdragelsesmønstre og det stigende uddannelsespres. Vi skal under alle omstændigheder se indad på vores folkeskoler for at blive klogere på, hvad vi kan gøre for at modvirke tendensen til den stigende mistrivsel hos eleverne særligt i de ældste klasser,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).
Københavns egne tal viser, at det især er i de ældste klasser, at flere elever mistrives, føler sig ensomme og har højere fravær, og det er især pigerne, der oplever udfordringer. Men det er vigtigt at sætte ind tidligt, så indsatsen også omfatter de yngre elever.
Børne- og Ungdomsudvalget vil have direkte opfølgning på tiltagene i de københavnske folkeskolers kvalitetsrapporter. Så politikerne har et kvalificeret grundlag for at følge med i skolernes arbejde med feedback til eleverne, trivselssamtaler, digital dannelse, elevernes brug af mobiltelefoner i skoletiden og elevinddragelse. Kvalitetsrapporterne er skolernes rapportering på de politiske mål og resultater og udkommer hvert andet år.
Alle forslag til styrket trivsel blev på nær et enkelt enstemmigt vedtaget af politkerne i Børne- og Ungdomsudvalget. Et mindretal bestående af partierne V, K og DF stemte imod forslaget om at skrue ned for brugen af karakterer. Men samlet set var der stadig et flertal for dette forslag i udvalget.
Tiltag til styrket trivsel i de københavnske skoler
- Alle skoler skal arbejde mod, at elever deltager i forløb om anti-mobning. I skolens kvalitetsrapport skal det angives, hvordan skolen arbejder med forløb om mobning.
- Kompetenceudvikling skal understøtte lærernes indsats herunder om anti-mobning.
- Alle skoler og lærere opfordres til at skrue ned for brug af løbende karakterer og op for feedback. I skolens kvalitetsrapport skal det angives, hvordan skolen har arbejdet med styrket feedback og færre løbende krakterer.
- Alle skoler opfordres til at indføre samtaler med eleverne om deres trivsel og udvikling. I skolens kvalitetsrapport skal det angives, hvordan skolerne arbejder med eleverne om deres trivsel og udvikling.
- Alle skoler i København skal arbejde med brug af mobiltelefoner og digitale hjælpemidler i undervisningen, samt med digital dannelse af eleverne. Skolerne skal tage stilling til, hvornår digitale hjælpemidler bruges aktivt i undervisningen, og hvornår det er støj til skade for læring og fordybelse, samt hvordan man med brug af mobiltelefon tager hensyn til de sociale fællesskaber. På skolerne besluttes principperne af skolebestyrelsen og skoleledelsen med inddragelse af lærere og elever.
- Alle skoler skal arbejde med at styrke inddragelse af eleverne i undervisningen og i udviklingen af skolerne. Hver skole skal rapportere på elevinddragelse og elevrådets virke i skolens kvalitetsrapport.
Fakta
Trivsel
- Dalende trivsel for skoleelever fra 2009 til 2017.
Kilde: Rapporten ’Børn og Unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018’ fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Støt stigning i psykiske symptomer på dårlig trivsel for skoleelever fra 1991 til 2014.
Kilde: ’Skolebørnsundersøgelsen’ fra Statens Institut for Folkesundhed.
Øget elevfravær
- På tre år er elevfraværet i grundskolen steget fra 5,3 til 5,9 procent per skoleår svarende til en stigning på 12 procent.
Kilde: Undervisningsministeriet
- I København er elevfraværet i folkeskolen steget over de seneste fire år fra 6,8 til 7,1 procent.
Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.
Mobning
- I dag siger 92 procent af eleverne på de københavnske folkeskoler, at de sjældent eller aldrig bliver mobbet. Kilde: De nationale trivselsmålinger i folkeskolen
- Politikerne i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg har netop vedtaget en ny strategi på børneområdet, som bl.a. indeholder et mål om, at det tal skal øges til 95 procent.
- Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål.
