Lørdag fejres Dannebrog på Københavns Rådhus

Bra att läsa

I anledning af at det i 2019 er 800 år siden, at Dannebrog faldt ned fra himlen, inviteres alle københavnere til fejring af Dannebrog.

Lørdag den 15. juni er det 800 år siden at Dannebrog faldt ned fra himlen i Tallinn, Estland. Foreningen Danmarks-Samfundet markerer blandt andet dagen med flagparade på Rådhuspladsen. I forlængelse af flagparaden inviterer overborgmester Frank Jensen til fejring i rådhushallen på Københavns Rådhus kl. 14.30.

På rådhuset vil der blandt andet være underholdning leveret af kongelig skuespillerinde Susse Wold, kongelig operasanger Guido Paevatalu samt studentersangerne. Som protektor for Danmarks-Samfundet overværer H.K.H. Prins Joachim arrangementerne sammen med H.K.H. Prinsesse Marie.

”For to år siden kunne vi fejre Københavns 850-års jubilæum, og i år kan vi markere Dannebrogs 800-års jubilæum. Det bliver en festdag for alle københavnere på Rådhuspladsen og på rådhuset, hvor flaget skal helt til tops,” siger overborgmester Frank Jensen (S).

Pressetilmelding og yderligere information

Pressen er velkommen, tilmelding er påkrævet og kan ske til pressekonsulent Adam Hvidt på KQ8Q@kk.dk senest fredag kl. 15.00.

Mødetid for pressen til arrangementet i Rådhushallen er kl. 14.20 ved Rådhusets hovedindgang. Der er pressepool i Rådhushallen.

Se program for yderligere detaljer om arrangementerne på Rådhuspladsen og på Københavns Rådhus.

Program

13.00: Flagparade og koncert på Rådhuspladsen

13:00: Overborgmester Frank Jensen og Erik Fage-Pedersen, landsformand for Danmarks-Samfundet, tager imod H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie

13.05: Flaget hejses mens Stig Rossen synger og det Slesvigske Musikkorps spiller. H.K.H. Prins Joachim inspicerer fanevagten

13.15:

  • Konferencier Julie Berthelsen byder velkommen
  • Velkomst ved Landsformand Erik Fage-Pedersen
  • Underholdning ved Erik Grip
  • Tale ved Statsministeren
  • Underholdning ved Stig Rossen og det Slesvigske Musikkorps
  • Overrækkelse af faner med deltagelse af D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie. Fanerne overrækkes til: Region Hovedstaden, Region Syd, Det Danske Spejderkorps FDF og KFUM

14.20: Julie Berthelsen og Stig Rossen afslutter koncerten på Rådhuspladsen

14.30: Koncert i Rådhushallen 

14.35: Velkomst ved Overborgmester Frank Jensen

14.40: Underholdning ved Stundentersangerne

14.50: Kongelige skuespillerinde Susse Wold læser højt

15.00: Violinist Kim Sjøgreen

15.10: Sang ved den kongelige operasanger Guido Paevatalau

15.30: Konferencier Kim Sjøgreen afslutter koncerten i Rådhushallen

- Advertisement - Oresunds Deals

Fler artiklar

- Annons -
- Annons - Annonsera hos oss

Senaste artiklarna