En stigende andel af københavnske børn vælger folkeskolen.Men der følger ikke fuld økonomisk kompenstation med. Det ændres ved budget 2020.
De københavnske folkeskolers popularitet er støt stigende. Tal viser, at andelen af elever, der vælger folkeskolen frem for en privatskole, vokser. Folkeskolen har i perioden 2014-2018 fået ca. 1,5 procent flere elever. I resten af landet er tendensen stik modsat, her er søgningen til de frie grundskoler stigende.
Men Københavns nuværende demografimodel, som regulerer skolernes økonomiske tilskud, er skruet sådan sammen, at når eleverne skifter skole, får skolerne kun ekstra penge, når eleverne er tilflyttere fra andre kommuner. Hvis eleven allerede bor i København, men vælger at skifte fra en privatskole til folkeskolen, så følger der ikke penge med. Derfor har Børne- og Ungdomsforvaltningen i de seneste år haft stigende udgifter til flere elever, uden at skolerne har fået flere penge.
Jesper Christensen, børne- og ungdomsborgmester i København (S), siger:
“Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg for forældre med skolesøgende børn i København. Derfor er det rigtig godt, at vi nu får justeret demografimodellen, så skolerne fremover kan få fuld økonomisk dækning for hver eneste elev, der vælger folkeskolen. Skolerne skal ikke straffes for deres egen succes, som blandt andet skyldes, at eleverne trives rigtig godt, og at det faglige niveau er stigende både i afgangsprøverne og i de nationale test, som nu ligger over landsgennemsnittet.”
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) siger:
“Vi er glade for, at københavnske forældre vælger den fælles folkeskole til, og det er helt oplagt, at skolerne selvfølgelig skal have økonomisk dækning for alle elever. Selvfølgelig skal folkeskolen ikke straffes økonomisk for at være en succes. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at der nu er opnået bred politisk enighed om at ændre vores model for, hvordan skolerne kompenseres økonomisk.”
Kommunerne har faktisk endnu en udfordring med skolernes økonomi. Også statens tilskud favoriserer de frie grundskoler. Modellen er skruet sådan sammen, at der er en økonomisk gevinst for kommuerne, hver gang en elev meldes ind i en fri grundskolen frem for i en folkeskole. Det statslig tilskud gør, at kommunerne i gennemsnit skal have 27.000 kr. op af kommunekassen pr. elev i folkeskolen, mens udgiften til elever på privatskoler er nul kroner. Så der er altså et økonomisk incitaement for kommunerne til at skubbe eleverne over i er privatskole.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører i folketinget, Annette Lind, har derfor bedt undervisningsministeren om at redegøre for, hvordan den nuværende tildelingsmodel kan ændres, så kommunernes udgifter til elever bliver de samme, uanset om eleven vælger en fri grundskole eller en folkeskole.
Annette Lind, uddannelsesordfører, (S) siger:
“Det er problematisk, hvis der i nogle kommuner ligefrem er et økonomisk incitament til at lukke små folkeskoler tæt på borgerne. Vi har over en lang årrække set mange lokale folkeskoler lukke eller blive lagt sammen, som følge af en stigende centralisering. Samtidig er antallet af fri- og privatskolerne steget markant. Og det er en udvikling vi gerne skal have bremset, så alle børn fortsat har lige adgang til en god skolegang. Derfor ser jeg også frem til at få belyst området af undervisningsministeren.”
Fakta
• En stigende andel af børn i aldersgruppen 5-14 år har de seneste fire år valgt folkeskolen frem for en fri grundskole.
• Antallet af elever i folkeskolen er steget med over 4.200 fra 2013/2014 til 2017/2018
• I 2018 var der over 700 elever mere end skolerne får budget til.
• Dækningsgraden (den procent af børn, der vælger folkeskolen) i er i perioden 2014-2018 steget med 1,4 procent
• I 2014 valgte 66,4 procent folkeskolen
• I 2018 valgte 67,8 procent folkeskolen
Læs mere om forskelle på tilskud til kommunale og private skoler
