Københavns Kommune har vendt udviklingen. Antallet af borgere, der får tildelt en førtidspension, er næsten fordoblet i 2018.
Markant flere københavnere har fået tildelt en førtidspension i løbet af de første tre kvartaler af 2018 sammenlignet med samme periode sidste år.
I 2017 var tallet 280, mens det i år er 550 borgere, der har fået tildelt førtidspension, viser de seneste tal. Det er tæt på en fordobling. Til sammenligning er stigningen i antallet af tildelinger af førtidspensioner steget med omtrent 25 procent på landsplan.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der tiltrådte som borgmester ved årsskiftet, glæder sig over udviklingen:
”Det er klart, at det gør indtryk på mig, når borgere føler sig klemt i systemet, så derfor var det vigtigt for mig, at få set dette her område efter i sømmene, da jeg trådte til som borgmester,” siger hun.
Fordoblingen af førtidspensioner kommer i kølvandet på, at Københavns Kommune fik kritik for at være blandt de kommuner i landet, der gav færrest førtidspensioner.
Hurtigere afklaring
Meget tyder desuden på, at borgere i ressourceforløb i højere grad får afklaret, om deres arbejdsevne er så nedsat, at de skal have en førtidspension. Andelen af borgere, der en måned efter afsluttet ressourceforløb fik en førtidspension, var i andet kvartal af 2018 på 45 procent, mens andelen kun var 15 procent i samme periode sidste år.
I foråret kom en task force, der blev nedsat til at se på Københavns Kommunes praksis på området, med sine anbefalinger til, hvordan sagsbehandlingen bliver bedre.
På den baggrund har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtaget en handleplan for førtidspension og fleksjob, der skal være med til at sikre, at borgerne får en hurtigere afklaring og at sagsbehandlingen bliver en bedre oplevelse, hvor borgeren i højere grad kan se en mening med forløbet.
I forbindelse med handleplanen er der en række initiativer som efteruddannelse af sagsbehandlere, et bedre samarbejde med de praktiserende læger og en yderligere styrkelse af servicen i jobcentrene, der snart bliver sat i gang.
Færre sager per sagsbehandler
Det lykkedes også i de seneste budgetforhandlinger at få bevilget 75 millioner kroner over de næste fire år til såkaldte lavere sagsstammer, der betyder, at sagsbehandlerne skal sidde med færre sager.
Færre sager per sagsbehandler vil betyde, at sagsbehandlerne kan give borgerne en mere helhedsorienteret indsats, så der kommer mere fremdrift i sagerne, og borgerne vil hurtigere få afklaret, om deres arbejdsevne er så nedsat, at de skal have en førtidspension, eller om de er i stand til at tage et arbejde.
”Medarbejderne gør et kæmpe stykke arbejde, men vi ved, at for mange sager vanskeliggør deres arbejde, og derfor glæder det mig, at vi fik afsat penge til området. Jeg håber, at færre sager per sagsbehandler vil betyde, at der sker større fremdrift i sagerne, og det bliver nemmere at strikke en indsats sammen, som borgeren kan se en mening med,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
